Inge Brink Nielsen

"Jeg bruger Music Mind Games i forbindelse med klasseundervisning, kor og musikskoleundervisning. Det er en fornøjelse at arbejde med børn og Music Mind Games og dejligt at mærke, hvordan jeg kan bruge børnenes erfaringer med musikteorien i de forskellige sammenhænge, jeg møder dem i"
Inge Brink Nielsen , 47 år og bor i Skørping. Hun er uddannet Almen Musikpædagog (AM'er) fra Nordjysk Musikkonservatorium med rytmisk sang som specialfag.

Inge har undervist i elementær musikopdragelse, sang, blokfløjte, guitar, klaver og sammenspil på adskillige musikskoler, højskole, daghøjskole samt aftenskoler. Hun er nu ansat på Klostermarksskolen, hvor hun underviser i musik og fransk og er leder af 3 børnekor. Desuden er Inge ansat på Aalborg Kulturskole, hvor hun p.t. underviser i Music Mind Games. Hun har i mange år været leder for det rytmiske voksenkor Rokitta. Uddannet som Music Mind Games Taecher Trainer i USA sommeren 2010.


Carsten Viuf

"At mærke elevernes engagement og begejstring ved at modtage undervisning i Music Mind Games styrker min oplevelse af, at metoden er enestående i forhold til at udvikle færdigheder i musikteori og hørelære".
Carsten Viuf er 34 år og bosat i Skørping. Han er uddannet violinist fra det Jyske Musikkonservatorium og fra Statskonservatoriet i Skt. Petersborg.
Efter at have afsluttet sin orkesterdiplomuddannelse i 2004, har han arbejdet ved Odense Symfoniorkester samt ved Kolding Musikskole.

Siden 2006 har Carsten arbejdet som Suzuki-violinlærer og Music Mind Games lærer ved Aalborg Kulturskole. Uddannet som Music Mind Games Teacher Trainer i USA sommeren 2010 og er på baggrund af dette aktiv Music Mind Games konsulent.

Gitte Chren

"Jeg synes, det er skønt at blive bekræftet i - efter at have arbejdet med Music Mind Games siden 2006 - at Music Mind Games konceptet holder fuldt ud!"
Gitte Chren 44 år, bor i Gl. Skørping og er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1994 som Almen Musikpædagog med hovedfag i korledelse, elementær musikopdragelse og sammenspilsledelse. Hun har rytmisk klaver som specialfag.

Gitte er ansat på Rebild Kulturskole og Aalborg Kulturskole, bl.a. MGK-lærer i bifagsklaver og rytmisk korledelse. Efteruddannelse i Børnekor, EM - musik med børn fra 0-5 år, Rytmisk kor og Broadwayteknik-assistent. Derudover korleder. Siden 2007 har Gitte undervist i Music Mind Games i børnehaver, på forskole hold, med instrumentalelever, talentklasser og i forbindelse med børnekor og på forskellige skoler i den obligatoriske musikundervisning.

Uddannet som Music Mind Games Teacher Trainer i USA sommeren 2010.

Gitte udgav i 2013 MMbyG Sangbogen med Music Mind Games sange som supplement til spillene.
Bogen kan købes på: www.gittechren.com


I juli 2014 uddannede Inge og Gitte de 5 nye Teacher Trainers ved et Unit 1 retreat i Danmark.

Music Mind Games er en fornøjelse at undervise i fordi:

1. Der er gode og udførlige progressioner.
2. Der er masser af muligheder for at tilpasse spillene til de enkelte elever.
3. Materialet er gennemtænkt til sidste detalje.
4. Fagligheden er i top.
5. Eleverne er fuldstændigt opslugt af spillene (det er jeg også:-).